Klinikken
Reception
I receptionen møder du vores veterinærsygeplejersker. De passer vores reception, og byder dig og dit kæledyr velkommen. De vejleder omkring foder og plejemidler til din hund og kat.
Hvis dit kæledyr skal indlægges til undersøgelser eller operationer vil de modtage dem og deltage ved hjemsendelse.

Konsultation
I vores konsultationsrum foretages undersøgelser, behandlinger og vaccinationer af dit kæledyr i trygge og rolige omgivelser. Her møder du dyrlæge Charlotte, som sørger for, at både du og dit dyr føler jer godt tilpas. Vi lægger stor vægt på god kommunikation og tager os tid til at forklare, hvad vi gør – og hvorfor. På den måde sikrer vi, at du altid føler dig velinformeret og tryg i situationen.

Røntgen
Vores klinik benytter digitalt røntgenudstyr til at diagnosticere skader på knogler, forandringer i mave-tarmsystemet og andre lidelser. Det digitale system giver os mulighed for at tage klare billeder, hvilket forbedrer diagnosticeringen.
Vi udfører også HD-, AA- og OCD-røntgenoptagelser til Dansk Kennelklub.
